Spørgeskema undersøgelse for Fyns Jern
Indledning
Spørgeskemaerne er udsendt til 154 kontaktpersoner i 60 medlemsvirksomheder. Vi har modtaget svar fra 48 kontaktpersoner (31%) fra i alt 33 virksomheder (55%). De 48 kontaktpersoner repræsenterede følgende funktionsområder:
- Virksomhedsledelse (17)
- Produktion (23)
- Produktudvikling (1)
- Salg (4)
- Økonomi (3)
Undersøgelsen er blevet udført i perioden 18/02/2004 til 03/03/2004.
Formål
Formålet med undersøgelsen var at afdække medlemmernes primære ønsker vedr. aktiviteter i Fyns Jern. Det har været et væsentligt mål for bestyrelsen, at få klarlagt, om temaerne i de gennemførte arrangementer er i tråd med medlemmernes ønsker. Tidspunktet for undersøgelsen skal ses i lyset af, at vi i denne sæson har udvidet antallet af kontaktpersoner fra ca. 70 til ca. 150. Dette kunne betyde en ændring i medlemmernes aktivitetsønsker.
Resultat af undersøgelsen
Resultatet af medlemmernes svar er som følger:
- Spm. 4 Jeg ønsker foredrag om virksomheder, der har fremvist markante succeser. (8,42)
- Spm. 3 Jeg vil gerne høre foredrag af kendte danske virksomhedsledere. (7,96)
- Spm. 11 Jeg vil gerne høre foredrag om faglige emner, der relaterer sig til emner om virksomhedsledelse/-udvikling. (7,77)
- Spm. 15 Tilfredshed med at afholde foredrag i Restaurant Skoven. (7,55)
- Spm. 2 Jeg deltager gerne i virksomhedsbesøg hos andre virksomheder. (7,42)
- Spm. 1 Jeg deltager gerne i virksomhedsbesøg hos medlemsvirksomheder. (7,35)
- Spm. 12 Jeg er meget interesseret i at få kontakt med andre industriledere (Etablere netværk og sparringspartnere). (6,77)
- Spm. 13 Jeg synes foreningens lønstatistik er et godt værktøj bl.a. i forbindelse m. lønforhandlinger. (6,35)
- Spm. 14 Jeg så gerne, at lønstatistikken var tilgængelig på foreningens hjemmeside. (6,40)
- Spm. 8 Jeg vil gerne høre foredrag/orientering vedr. lønforhold og overenskomster. (6,00)
- Spm. 6 Jeg vil gerne høre foredrag om faktuelle emner af eksperter fra Universiteter, Teknika, handelshøjskoler m. v. (5,94)
- Spm. 5 Jeg vil gerne høre foredrag af topfolk indenfor organisationerne. (5,77)
- Spm. 7 Jeg vil gerne høre foredrag af politikere eller div. eksperter vedr. samfundsforhold, der er relateret til erhvervslivet. (5,73)
- Spm. 9 Jeg vil gerne deltage i arrangementer med blandet fagligt og socialt indhold. (5,46)
- Spm. 10 Samme udsagn som nr. 9, men med deltagelse af vore ægtefæller. (2,90)
Det mest ønskede emne var foredrag om virksomheds succeser. Hvad angår prioriteringen af emnekategoriseringen af succeshistorier, gav undersøgelsen følgende resultat:
- Spm. 4d Succeser indenfor Strategi/Ledelse. (8,11)
- Spm. 4a Succeser indenfor Produktion (7,83)
- Spm. 4b Succeser indenfor Produktudvikling. (6,78)
- Spm. 4c Succeser indenfor Salg/markedsføring. (6,31)
Kommentarer / Konklusion af undersøgelsen
Prioritet 1: Undersøgelsen bekræfter, at vi et stykke hen ad vejen har de rigtige arrangementer. I denne gruppe har vi haft Niels Due Jensen, Grundfos og OB A/S, og yderligere kommer nu Kenneth Iversen, Unimerco A/S og Nilfisk Advance A/S. Undersøgelsen viser også, at man har præference indenfor strategi/ledelse og produktion. Det skyldes dog sikkert, at det er fra de 2 funktionsgrupper, som hovedparten af vore kontaktpersoner kommer fra.
Prioritet 2: Her rammer vi igen med Niels Due Jensen og Kenneth Iversen. I tidligere sæsoner har vi også haft markante foredragsholdere.
Prioritet 3: På dette punkt har vi vel ramt rigtigt med Niels Villemoes, som var et spændende foredrag om virksomhedsledelse. Men her konflikter vi måske lidt i relation til foredragsholderen, der jo hører til gruppen vedr. spørgsmål 6, der af medlemmerne kun er prioriteret på en 11. plads. Hvis vi bruger den type foredragsholdere fremover, skal vi nok være meget sikre på, at det er en, der bredt set har et godt ry eller som vi vil være i stand til at markedsføre.
Prioritet 4: Vort mødested får et godt skudsmål af medlemmerne.
Prioritet 5 og 6: Virksomhedsbesøg er stadig attraktive for vore medlemmer. Vi kan derfor roligt fastholde 1-2 virksomhedsbesøg pr. sæson. Det er måske lidt overraskende, at man også gerne vil have virksomhedsbesøg udenfor medlemskredsen. Vi har haft 3 arrangementer i de sidste 2 år.
Prioritet 7: Mange medlemmer ønsker at udnytte møderne til at skabe et netværk, som man kan sparre med i forskellige sammenhænge. Vi skal måske her overveje i hvilken udstrækning, vi kan være med til at fremme denne udvikling.
Prioritet 8 og 9: Der er fortsat en rimelig interesse for vor lønstatistik. Dette skal ses i lyset af, at vi i de sidste 2-3 år ikke har gjort noget for at udvikle henholdsvis markedsføre vor statistik. Det er måske en ide, at bruge hjemmesiden til at gøre vor lønstatistik mere synlig.
Prioritet 10: Temaet omkring lønforhold og overenskomster har ikke nogen høj prioritet hos medlemmerne. Dette kan skyldes, at dette tema er godt dækket af Dansk Industri.
Prioritet 11, 12 og 13: Foredrag fra Læreanstalter, Organisationerne og politikere har ikke nogen særlig høj præference fra medlemmernes side. Vort sidste møde med Stig Andersen falder indenfor disse grupper, og med 21 deltagere i mødet passer det meget godt med medlemmernes points afgivning.
Prioritet 14 og 15: Arrangementer med et socialt sigte vægtes ikke særligt højt af medlemmerne, og slet ikke med deltagelse af ægtefæller.
Der er indkommet 4 separate kommentarer. Det er svært at konkludere noget ud af dem, idet der er med helt forskelligt indhold.
Undersøgelsen er også søgt evalueret via en opsplitning på de forskellige funktionsgrupper. Denne viser følgende:
i. Virksomhedsleder gruppens største prioriteter er:
1) Succes historier (8,4) med størst vægt på produktion (7,9) og strategi/ledelse (7,8) 2) kendte ledere (7,8) og foredrag vedr. virksomhedsledelse/-udvikling (7,0).
Generelt set (16 ud af 19 spørgsmål) ligger virksomhedsledernes vurderinger lavere end gennemsnit.
ii. Produktions gruppens største prioriteter er:
1) Succes historier (8,5) med størst vægt på strategi/ledelse (8,7) og produktion (8,6) 2) Foredrag vedr. virksomhedsledelse/-udvikling (8,3) og 3) kendte ledere (8,2). Lederne fra produktionen har generelt set afgivet høje vurderinger.
iii. Salgslederne har som de 3 største prioriteret givet succeshistorier (med fokus på strategi/ledelse og salg), og virksomhedsbesøg hos medlemmer og andre. Alle 3 emner fik vurderingen 8,25. Tæt derefter med vurderingen 8,0 kom foredrag vedr. virksomhedsledelse/-udvikling og etablering af netværk.
iv. Økonomicheferne har prioriteret 1) Succes historier og Kendte ledere (Begge 8,3) og 2) Virksomhedsbesøg (Medlemmer og andre) (8,0).
v. Udviklingschefer kan ej bedømmes, idet der kun er en tilbagemelding. Men generelt set må man side, at der er stor enighed om, hvad det er foreningen skal satse på for at fastholde medlemmernes interesse.
Nyborg den 3. Marts. 2004.
O. Birger Nielsen