Foredrag om NKT samt deres udfordringer

Arrangementet den 30/11 2009 var besøgt af 39 medlemmer der havde en god eftermiddag med 2 indlæg fra hver sin ende af industri ligaen , hvis man ser på størrelsen af selskaberne. Haugaard firmapræsentation viste en virksomhed som var specialiserede i rørbukning på meget højt teknologisk niveau. Krisen havde haft sine klør i selskabet, men deres faste fokus havde nu bragt dem på banen igen, med trang til videre ekspansion.Det bliver spændende at følge dem.

Thomas Hoffmann Bang gennemgik hele NKT koncernen og deres produkter i en stor detaljegrad  der viste en CEO med fingeren fast på pulsen af sin koncern. NKT har været nødt til at foretage flere store forandringer for at tilpasse sig den globale konkurrence og det var tydeligt at Thomas H Bang ikke holdt sig tilbage for at tage de nødvendige beslutninger.

Efter foredraget var der flere kvalificered spørgsmål fra salen. Især vedr Danmarks fremtidige status som industrination i konkurrence med Indere samt kinesere.

Aftenen sluttede vanligt af med en god middag.

Vi ses til næste arrangement.