Fyns Jern – 100 års jubilæumsarrangement

Tid
02/03/2020 kl. 17:00 - 22:00

Sted
Restaurant Næsbyhoved Skov


I år fylder Fyns Jernindustri Forening 100 år, grundlagt 16. juli 1920.

Det fejrer vi med den forrygende foredragsholder, Mads Christensen, som formår både at underholde dem, som vil underholdes og give værdifuld viden til dem, der ønsker at lære noget.

Husk det er denne dag, at I skal invitere jeres bedre halvdel med til en hyggelig aften i selskabslokalerne Restaurant Næsbyhoved Skov Kanalvej 52 5000 Odense C.

Mads udtaler: ”Med mangeårig tjeneste som Officer i Den Kongelige Livgarde, 7 år med magasinet Euroman, en 22 årig karriere som mit eget produkt og 9 bogudgivelser, kan jeg se tilbage på et langt liv med mænd, mandeidentitet og mandeproblematikker som omdrejningsakse for mit virke.”

Kendt fra TV, Radio, utallige avisklummer og flittige bidrag til samfundsdebatten er Mads manden der med velvalgte ord kan vende en sag på hovedet, se den anden side af en mønt eller åbne betragterens øjne for en anden side af sagen end den gængse. Om det er klimadebatten, ungdomsangst og cykelhjelme, forbrugernes selvbedrag og dobbeltmoral eller det nye maskuline proletariat, så kan du være sikker på, at Mads kan udfordre dine perspektiver.

Glæd jer til et forrygende foredrag!

Efter foredraget kl. ca. 19.15 er foreningen vært ved en lækker middag sammensat af restaurantens spændende vinterretter.

Og som de selv beskriver det: ”Når det er koldt og mørkt udenfor, er det fristende at samles indenfor om en hyggelig menu. Vores dygtige kokke har kreeret nogle smagfulde retter af sæsonens bedste råvarer. Nyd menuen i vores stemningsfulde lokaler her i skoven”.

Der vil være et begrænset deltagerantal til dette arrangement, så vær hurtig med tilmeldingen og mød dit stærke netværk.

Vel mødt, Fyns Jernindustri

Tilmeldinger

Tilmeldinger er lukket til denne event.